Sommerskolen 2024 er overstået, men jeg er på pletten igen 2025

Endnu et år med sommerskole er forbi. En del elever fik boostet deres kunne i dansk, matematik, engelsk og tysk.

Nu er vi så klar til igen at hjælpe elever efter skoletid i dansk, matematik, engelsk og tysk.


Så kender I nogen, som kunne trænge til boost eller forbedring i et fag eller måske vil være hurtigere til at læse, så er vi allerede begyndt at skrive elever op.

Priser

1. modul       3450,-

2. moduler   5450,-

3 moduler    6950,-


Styrk din karakter og byg din fremtid

Den danske sommerferie er utrolig lang – og heldigvis for det. Børnene har godt af at få nydt solen, være sammen med vennerne og få genopladet batterierne, så de er klar til nye opgaver og udfordringer.

Sommerferien er også en tid hvor elever, der har problemer med et eller flere fag i skolen, har mulighed for at dygtiggøre sig. Vi mener,  at vi kan gøre en forskel for danske elever; derfor har vi nu i flere år givet forældre mulighed for at tilmelde deres børn vores sommerskole, hvor vi tager hånd om elevens faglige problemer.

Sammenhold på sommerskolen

Det handler ofte om manglende selvtillid, når en elev ikke klarer sig godt i et fag. Når vi afholder sommerskolen, vil dit barn være omringet af andre børn, der står i samme situation. Udover at dit barn bliver meget bedre udrustet til at klare skolen fremover, opstår der også tit venskaber på sommerskolen.

Vi sørger for at dit barn forstår de forskellige metoder og værktøjer der skal til, for at løse fremtidige problemer inden for faget. Vigtigst af alt sørger vi for, at selvtilliden og lysten til at lære, igen er på plads.


Information

Sommerskole: Der har allerede været stor interesse for vores sommerskole i år, og da der er begrænsede pladser vil tilmelding være først til mølle princippet. Der vil være mulighed for at få et boost i matematik, dansk, engelsk og tysk. Vi laver et individuelt forløb til hver elev ud fra en test inden sommerskolen. Det kan være et eller flere fag.

Vi vil især fokusere på matematik i år, da de danske elevers matematikfærdigheder er kommet bagud i forhold til de lande vi sammenligner os med. Undervisningen er delt op i moduler a 15 timer og vi vil foreslå 2 – 3 moduler, for at det virkelig skal rykke noget. Der vil blive mulighed for at øve videre efter ferien en eller to gange om ugen efter skoletid.

Lad os ta’ snak