Udtalelser og anmeldelser

Viktor og forældre

Tak for din faglige og menneskelige støtte til Viktor. Du har styrket hans selvtillid og givet ham troen på uddannelsesvejen. Viktor har været tryg og har nydt din glade måde at ta’ imod ham. At du har formået at få rykket Viktor så meget og fået ham igennem afgangsprøven med et flot 7-tal er vi meget taknemlige for og meget stolte af. Viktor siger, at det bliver mærkeligt, nå han nu ikke skal køre hen til dig om tirsdagen. Preben, du betyder mere end du aner. Tak for dig👩‍❤️‍💋‍👩De bedste hilsner fra Viktor og forældre

Elvira 9. kl.

Det er med en blanding af glæde og tristhed, at jeg skriver dette, for jeg skal jo snart på efterskole og det er glædeligt, men skal jo derfor så sige farvel til dig, og det er trist. Jeg er så taknemlig for alt, hvad du har lært mig gennem tiden. Din tålmodighed, støtte og venlighed, som min ekstra lærer, har virkelig gjort en forskel i mit liv. Jeg håber vores veje krydses igen en dag. Tak for alt Preben. Vh Elvira 9. kl.

Karla

Jeg har lært, hvordan man dividere og ganger brøker, og jeg har lært hvordan man bruger Wordmat og lært alt muligt om Geogebra. Jeg har også lært noget engelsk og noget geometri, måling og ligninger.

Karla

Fantastisk oplevelse – et skoletilbud med masser af rummelighed og plads til individuelle behov

Vores søn startede hos Studyhouse d. 3. januar 2023 efter næsten 2 års skolevægring. Han manglede hele 8. klasse og halvdelen af 9. klasse. Vi kendte Studyhouse fra bekendte der havde anbefalet det og kendte det fra vores datter der havde benyttet det kortvarig . Da de skoletilbud der var tilbud ikke virkede,  havde vi en kort snak med Preben og han mente godt at han kunne føre  ham op til 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik. Med sin rolige og pragmatiske tilgang, lykkedes det at få genskabt vores søns glæde ved at lære og blive udfordret, og det hele endte med at han bestod alle prøver i både dansk og matematik, så han nu har fået mod på at starte i 10. klasse efter sommerferien.

Studyhouse får vores allervarmeste anbefalinger – et skoletilbud med masser af rummelighed og plads til individuelle behov 🙂