Find skoleglæden igen
Er skolen blevet svær at overskue?
Måske driller lektierne, måske er fraværet vokset, eller måske er lysten til at lære blevet væk undervejs. Du behøver ikke stå med det alene.
Hos AW Studyhouse hjælper vi børn og unge med at få styr på det faglige og finde troen på egne evner igen. Her er der ro, nærvær og plads til et smil. Læring må nemlig gerne være hyggelig.
Her er der plads til dig
Vi er Anja og William, to erfarne lærere, som brænder for at gøre en forskel. Hos os møder du ro, nærvær og tid til at stille spørgsmål. Du må gerne spørge igen. Også tredje gang. Det er vores opgave at finde en forklaring, der giver mening for dig.
Vi arbejder i dit tempo og tager udgangspunkt i det, du har brug for. Undervejs er der også plads til en god historie og et grin. Det faglige bliver ikke mindre seriøst af, at vi har det rart sammen.
Et trygt sted at begynde
Har skolegangen været præget af fravær eller svære oplevelser, begynder vi med at lytte. Vi taler om, hvad der fylder, og finder sammen et overskueligt sted at starte undervisningen.
Vi mødes hos os i Næstved eller online. Målet er at give dig flere oplevelser af at lykkes og hjælpe glæden ved at lære på vej igen.
Skal vi tage en snak?
Er du forælder til et barn, der har mistet skoleglæden? Eller er du selv elev og har brug for en hjælpende hånd?
Skriv til os og fortæl lidt om din situation. Du behøver ikke have en færdig plan. Den finder vi ud af sammen.
